Bestyrelsen kan betinge en forandrings gennemførelse af, at andelshaveren tegner forsikring eller stiller anden passende sikkerhed for skader på ejendommen.
Der henvises til vedtægternes §10.
INDVENDIGE FORANDRINGER
Andelshavere må godt foretage forandringer inde i egen bolig, så længe de er udført håndværksmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med krav i byggelovgivning, lokalplaner mv.
UDVENDIGE FORANDRINGER
Andelshavere må ikke foretage forandringer af boligens ydre (fx af redskabsskure, hegn, halvtage, skure, varmepumper eller lignende) med mindre bestyrelsen inden arbejdet har godkendt forandringen eller medmindre det er besluttet af en generalforsamling og fremgår af foreningens husorden.