Som tidligere nævnt holder vi fælles arbejdsdag i foreningen lørdag den 6. september. Bestyrelsen ser frem til en god dag, hvor vi forhåbentlig får løst alle de opgaver, vi har på listen:
- Male fællesskur
- Reparere tag på fællesskur
- Oprydning i fællesskur, herunder nedtagning og opsætning af nye reoler
- Male legehus
- Fjerne kattelort på legepladsen
- Trimme hæk omkring parkeringsskilte
- Reparere bord i legehus
- Oprette fliser på stien ved legepladsen
- Oprette kantfliser ved nr. 1
- Feje på stamvejen og langs hække
- Klippe hækken ned på gavlen ved nr. 28
- Bortkøre hækaffald og andet affald
- Medbringe kaffe og kage
- Grille og servere pølser
- Forefaldende arbejdsopgaver
Tilmelding til arbejdsdagen
I må meget gerne – senest den 22. august – tilmelde jer til arbejdsdagen på mail thorsvej.slagelse@gmail.com – husk at skrive hvor mange personer I kommer fra jeres andel, så vi ved, hvor meget forplejning, vi skal købe. I kan også tilmelde jer på SMS til Else på 2427 7956.
Fordeling af arbejdsopgaver
På sidste generalforsamling blev der udtrykt ønske om, at man gerne ville kunne følge med i, hvilke opgaver, der var og hvem der meldte sig.
Vi har derfor lavet en Doodle, hvor I kan skrive jer på hvilke opgaver, I ønsker at løse. Her kan andre også se, hvem der melder sig til hvilke opgaver. I finder Doodlen her.
Hvis I ikke har specifikke ønsker til opgaver, men gerne vil bidrage, kan du bare skrive dig på opgaven ”forefaldende opgaver”. Så vil bestyrelsen fordele opgaverne efter behov.
Hvis I ikke ønsker at bruge doodlen, kan I bare i forbindelse med tilmeldingen skrive, hvilke arbejdsopgaver, I ønsker at hjælpe med.
Efter tilmeldingsfristen vil bestyrelsen melde ud til alle, hvilke huse der har meldt sig og hvordan opgaverne er fordelt.