< Tilbage

Indkaldelse til generalforsamling04-05-2020 - 12:01

Andelshaverne indkaldes til generalforsamling, som holdes onsdag den 17. juni 2020 på Thorsvej.

Hermed dagsorden og bilag til generalforsamlingen, som afholdes onsdag den 17. juni 2020 kl. 17.00 på græsplænen ved legepladsen på Thorsvej.

 

På grund af situationen med Covid-19 vil generalforsamlingen blive afviklet anderledes end normalt, således:

  • Kun absolut nødvendige forslag vil blive behandlet på denne generalforsamling. Såfremt der kommer forslag fra beboere, vil disse blive annonceret på generalforsamlingen, men først behandlet på en ekstraordinær generalforsamling senere på året, når situationen i Danmark er normaliseret.
  • Alt information (f.eks. bestyrelsens beretning) er udsendt skriftligt forinden mødet (se bilag). Beretningen vil således ikke blive læst op på mødet, men der vil være mulighed for at stille spørgsmål og stemme.
  • Vi sørger alle for at holde afstand. Alle medbringer selv en stol og stolene placeres med mindst to meters afstand til hinanden.
  • Såfremt det regner: medbring en paraply. Såfremt det på grund af vejret er helt umuligt at gennemføre generalforsamlingen, vil vi suspendere mødet så længe det er nødvendigt - om nødvendigt til dagen efter. Så planlæg med, at mødet afvikles over to dage.
  • Vi opfordrer personer i risikogruppe til at blive hjemme og give fuldmagt til en nabo. Vær dog opmærksom på, at hver andel kun kan medbringe fuldmagt fra to andre andelshavere.

Tilmelding er ikke nødvendig.

 

Vedr. fuldmagter og stemmesedler

Når I møder op på generalforsamlingen, vil stemmesedler være lagt frem på bordet på legepladsen. Gå venligst selv hen og hent jeres egne.

 

Såfremt I medbringer fuldmagt fra andre andelshavere, skal disse vises til Lis (og lægges på bordet), og I kan herefter tage de tilhørende stemmesedler.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

< Tilbage