Husorden

Denne husorden er lavet for, at vi alle skal kunne føle os godt tilpas i vores andelsforening og for at fremme godt naboskab.

I vores andelsforening er der mange forskellige mennesker. Vi er mere eller mindre afhængige af hinanden, og vi er fælles om mange ting. Det er derfor naturligt at opstille nogle regler for de aktiviteter, som berører andre beboere, sådan at alle kan være tilfredse med at bo her.

Reglerne skulle gerne være med til at skabe ro og orden for beboerne, og de skal være med til at holde friarealerne i pæn stand til gavn og glæde for os alle.

Reglerne er en blanding af beslutninger, der er vedtaget på tidligere generalforsamlinger og en generel orientering fra bestyrelsen.