Nyhedsbrev fra bestyrelsen - april 2024

20. april 2024
Generalforsamling Tak for en sædvanlig god opbakning til generalforsamlingen. Det er særdeles positivt, at så mange andelshavere deltager til gavn for foreningens demokrati. Referat fra generalforsamlingen ligger nu på hjemmesiden. I kan finde det her: thorsvej-slagelse.dk/dokumenter/   Konstituering af bestyrelsen Bestyrelsen er blevet konstitueret efter generalforsamlingen og ser nu således ud:
  • Formand: Else
  • Næstformand: Susanne
  • Sekretær: Anja
  • Kasserer: Liselotte
  • Bestyrelsesmedlem: Palle
  • Suppleanter: Troels og Mille
  Udmelding af arbejdsopgaver Som nævnt på generalforsamlingen er der mange opgaver at tage fat på i vores forening. Vi drøftede også behovet for, at flere andelshavere hjælper til med opgaverne, så det ikke er de samme, der skal udføre opgaverne hver gang. Vi håber derfor, at der er flere friske beboere, som byder ind med hjælp til de opgaver, vi skal have udført. Lige nu har vi behov for hjælp til følgende opgaver:
  1. Opretning af fliser på nogle af stierne
  2. Opsætning af kantsten i forbindelse med den nyetablerede sti
  3. Opmaling af streger i parkeringsbåse (vi har allerede to frivillige)
  4. Fejning af stamvej og stier
  5. Kantbeskæring og genopretning af huller i græsset på stierne
I må meget gerne skrive til bestyrelsen på thorsvej.slagelse@gmail.com hvis I ønsker at hjælpe med en af disse opgaver. Herefter hører I fra bestyrelsen.   Sternbrædder Som nævnt på generalforsamlingen er der i 10 huse problemer med sternbrædderne, fordi der er opstået råd bagved de påsatte sternbrædder. Der skal derfor opsættes nye sternbrædder. Håndværkerne skal kun have adgang til haverne, og de berørte boliger får besked i deres postkasse senest tre dage før.   Ansøgning til SparNord Fonden Som kunde hos SparNord, har vi mulighed for at søge om midler rettet mod sociale fællesskaber. I kan læse mere om fonden her. Bestyrelsen sender derfor en ansøgning om at få tilskud til etablering af opsætning af ”udestue” på græs-fællesarealet ved legepladsen. Hvis vi får tildelt midlerne, vil der blive afholdt ekstraordinær generalforsamling inden projektet igangsættes.  Vi får svar på ansøgningen i juni 2024.   Efterlysning Sidste år efterlyste vi en elektrisk hækkeklipper, som manglede i vores fælles skur. Den er desværre stadig ikke på sin plads. Vil I kigge efter om I har den liggende hos jer – og i givet fald, lægge den tilbage på plads.   Vedligeholdelse af træværk Vi har det seneste år udskiftet en del træbeklædninger på nogle af skurene. Der var mange steder, hvor træet forneden var råddent. Vi skal minde om, at alle andelshavere mindst hver 5. år skal sørge for at vedligeholde med træbeskyttelse, så vi undgår problemerne med råd.   Endnu en venlig påmindelse Husk at alle forandringer af boligerne, skal meddeles bestyrelsen senest 5 uger før iværksættelse, jf. vedtægternes §10.

Thorsvej Andelsboligforening

Thorsvej 46, 4200 Slagelse
CVR: 32805310
P-nr.: 1015968342
thorsvej.slagelse@gmail.com
Location Map

System til ejer-, andel-, grundejer- og alle andre typer af foreninger administreret af boligforeningsweb.dk (Globalt: anyhoa.com)