Nyhedsbrev fra bestyrelsen – februar 2026 | A/B Thorsvej

A/B Thorsvej

← Tilbage til nyheder

Nyhedsbrev fra bestyrelsen – februar 2026

Udgivet den 07. februar 2026

Advisering om generalforsamling – sæt X i kalenderen

Vi holder generalforsamling onsdag den 25. marts 2026 kl. 17.00.

Vi mødes igen i SparNords lokaler på Mariendahls Alle, Slagelse. Indkaldelse udsendes senere.

 

Ødelagt gadelampe

I forbindelse med det voldsomme snevejr fredag morgen, er en af vores gadelamper (den tættest på Sønderås) blevet påkørt og er væltet. Vi er igang med at undersøge, hvordan det er sket. Hvis der er nogen, der har set noget, må de meget gerne kontakte bestyrelsen.

 

Hjertestarter på Thorsvej

Vi har søgt TrygFonden og fået bevilliget en hjertestarter!

Det betyder, at vi bliver såkaldte faddere for en hjertestarter, som stilles til rådighed til gavn for både beboere i foreningen og personer i vores lokalområde.

At være fadder betyder:

  • TrygFonden stiller gratis hjertestarter og skab til rådighed i tre år. Efter tre år overtager vi hjertestarteren og skal selv finansiere vedligeholdelse, pads mv.
  • Vi skal selv betale for installation og løbende opvarmning af skabet
  • Vi får tilbudt et kursus til 6 personer i hjertelungeredning (HLR) og brug af hjertestarter, så vi er bedre rustet til at hjælpe i en nødsituation.

For at få mest muligt ud af ordningen søger vi frivillige beboere, som har lyst til at deltage i kurset. Man behøver ikke have nogen forhåndsviden – alle kan være med, og det er en rigtig god mulighed for at lære noget, der potentielt kan redde liv.

Hvis du har lyst til at deltage på dette kursus, må du meget gerne – senest onsdag den 26. februar 2026 – sende en mail til vores postkasse: thorsvej.slagelse@gmail.com. Hvis vi får mere end 6 ansøgere, vil bestyrelsen foretage en prioritering.

TrygFonden kontakter os inden for de næste par måneder med yderligere information, herunder både om, hvor og hvornår vi kan få sat hjertestarteren op samt med tidspunkt til kursus. Vi skal nok informere igen, når vi ved mere.

 

Venlige vinterhilsner fra bestyrelsen