Nyhedsbrev | A/B Thorsvej

A/B Thorsvej

← Tilbage til nyheder

Nyhedsbrev

Udgivet den 10. juni 2019

Bestyrelsen har først i juni måned uddelt dette nyhedsbrev i alle andelshaveres postkasser.

Nu er det ganske snart tid til at klippe hæk igen. Der kommer også i år container – den er bestilt fra den 12. juni til den 1. juli, og den vil stå det sædvanlige sted ved nr 19.  

 

Husk at containeren kun er til organisk haveaffald, dvs plantedele (ikke jord, sten, havemøbler osv).

 

Flere hække breder sig ud på fællesarealer, så hermed en opfordring til at klippe godt ind på udvendig side, så hækken holdes på ”egen grund”. Vi har jo ikke meget plads, så 20 – 30 cm kan godt gøre en forskel, når man færdes her med sin bil. Udenfor og langs med hækken har man også ansvar for ukrudt og for at feje. Det er ikke noget, som vores havefolk tager sig af.

 

Generelt har vi et pænt område med rimeligt velholdte haver, men her kommer lige en påmindelse om vores beslutning på generalforsamling:

 

Fællesarealer 
Fællesarealer (fx legepladser, græsarealer og stier) skal efterlades ryddelige. 
Foreningens fællesarealer må ikke anvendes til opmagasinering, herunder af planter, møbler, flasker, cykler, barnevogne, legetøj, affald mv. 

 

Haver 
Andelshaverne har pligt til at vedligeholde deres have, herunder hegn, havelåger, hæk og anden beplantning samt foretage ukrudtsrensning og græsslåning. 

Haven må ikke anvendes til opmagasinering af fx affald, indbo og hårde hvidevarer. 

 

Bestyrelsen kan beslutte at lade arbejdet udføre på andelshavers regning, hvis andelshaveren misligholder.

 

Hvis det er svært at få klaret for en andelshaver, vil bestyrelsen gerne bede Grøn Vækst hjælpe med at få det iorden – som nævnt, på andelshavers regning. Dette gælder også maling af træværk på udhus/bryggers, samt nok så vigtigt spærender på huset. Her vil vi også gerne  hjælpe med kontakt til en maler, der kan gøre arbejdet for andelshavers regning.

 

Udvendigt træværk vedligeholdes af andelshaveren selv.
Der males med GORI 88. Der må kun benyttes TEAK farve til udhuse, spær og under udhæng samt evt. til affaldsstativet. GRØN UMBRA til det øvrige.

Lamelhegn kan holdes i ubehandlet stand eller farveløs GORI.

 

Bestyrelsen ønsker alle en god sommer og rigtig god arbejdslyst, og vi håber at denne skrivelse bliver modtaget i den bedste ånd. Vi kan vel alle kun være interesseret i, at Thorsvej som er vores fælleseje, er pænt og velholdt.

 

Søndag den 4. august kl. 10.00 holder vi fælles arbejdsdag og alle er velkomne til at give et nap med. Vi mødes ved legepladsen kl 10 – det plejer at være hyggeligt.

 

Med sommerlig hilsen – Bestyrelsen