Hæk og hegn | A/B Thorsvej

A/B Thorsvej

Hæk og hegn

Hæk

I haven skal hegn mellem parceller og fællesområder opføres som levende hegn (bøgehæk).

I haven må der opsættes lamelhegn (max 2 stk. á max. 180 x 180 cm) fra huset og ned til levende hegn. Naboer skal være enige om type og farve på træværk, når der opsættes nyt hegn.

I forhaven er det tilladt at opsætte bøgehæk eller hegn. Højden ud til fællesområderne må ikke overstige 150 cm. I enkelte haver kan der dog dispenseres fra dette.

Farver på hegn skal overholde foreningens retningslinjer for farver på træværk.

Hækhøjde

Hækhøjden i haven skal være minimum 1 meter og højst 2 meter. Naboer skal dog være enige om højden på den fælles hæk. Hvis der ikke kan opnås enighed, skal hækhøjden være mellem 1,80 og 2 meter.

HÆkklipning

Bestyrelsen sørger for mulighed for fælles afhentning af haveaffald. Der informeres om dette op til perioden for hækklipning.

Det er den enkelte andelshaver, der skal sørge for hækklipning og hækkene omkring haverne skal være velholdte.

Alle hæksider der grænser ud mod fællesarealerne klippes indtil skel af den enkelte andelshaver 2 gange årligt. Første gang senest 14 dage efter Sct. Hans og anden gang inden udgangen af uge 42.

Ved grov misligholdelse af ovenstående kan bestyrelsen ifølge vedtægternes §9 pålægge den enkelte andelshaver inden for en frist på 1-2 uger at udbedre dette. Sker det ikke inden for fristen, kan bestyrelsen få arbejdet udført for andelshaverens regning.